VLA logo
NYHEDSARKIV

VERDENS BEDSTE METRO

 

04.04.2008

Branchefolk valgte i starten af april Københavns Metro som den bedste i verden. Det skete ved 'Metro Rail'-konferencen hvor fagfolk fra hele verden valgte at hædre Københavns Metro frem for ældre, men hæderkronede metro-systemer i blandt andet London, New York, Madrid, Singapore og Tokyo.

God driftsstabilitet, høj passagertilfredshed, sikkerhed og hurtig tilpasning af den seneste strækning til Københavns Lufthavn var blandt argumenterne for prisen. Vilhelm Lauritzen Arkitekter har del i hæderen ved at have designet metrostationen i netop Københavns Lufthavn, som Vilhelm Lauritzen har tegnet en stor del af. Terminal 3, det nye kontroltårn og lufthavnshotellet Hilton er nemlig også projekter fra Vilhelm Lauritzens Arkitekter.

Københavns Metro blev indviet i 2002. Den seneste strækning til lufthavnen blev taget i brug i 2007 og en omfattende udvidelse af systemet med en såkaldt cityring forventes klar til indvielse i 2018. I 2007 benyttede knap 40 millioner passagerer Metroen i København.

Læs mere om Metrostationen i Københavns Lufthavn

 

nyhedspil Tilbage til nyhedsoversigt