VLA logo
NYHEDSARKIV

VILHELM LAURITZEN ARKITEKTER UDVIDER LEDELSEN

 

23.06.2008

Vilhelm Lauritzen Arkitekter - VLA - udvider ledelsen med seks personer; tre associerede partnere, en økonomichef, en kommunikationschef og ny partner Thomas West Jensen.

”Det lyder nok som et stort spring, men vi har forberedt det længe, og vi glæder os til arbejdet i den nye ledelse,” siger administrerende direktør Søren Daugbjerg, som forklarer: ”Med den nye ledelse har vi styrket vores ideudviklingsproces og vores støttefunktioner til de enkelte projekter.”

Ny partner

Thomas West Jensen (f. 1972) er uddannet arkitekt MAA med afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Thomas West Jensen har været ansat hos VLA siden 2000, hvor han har fungeret som et væsentligt kreativt led i udformningen af en række af VLAs seneste projekter, bl.a. DR Byen, KDY (Kongelig Dansk Yachtklub), Waterfront Shopping samt kontorbyggeriet Punkthusene, der netop nu opføres i Tuborg Havn.

Thomas West Jensen vil bidrage til at styrke og videreudvikle VLAs faglige position på såvel det danske som det internationale marked.

Tre associerede partnere

Jeffrey Paul Robles (f. 1972) er uddannet arkitekt fra Det Polytekniske Universitet i San Luis Obispo, Californien, USA. Han har været ansat hos VLA siden 2001.

Kelly Nelson (f. 1970) er uddannet arkitekt fra University of Virginia, USA (bachelor) og University of Maryland, USA (master). Han har været ansat hos VLA siden 1997.

Michael Schytt Poulsen (f.1962) er arkitekt MAA med afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Han har været ansat hos VLA siden 1996.

Kommunikations- og økonomichef

Kommunikationschef Elizabeth Bergmann Burns (f. 1966) er uddannet cand. scient. pol. Hun har været ansat hos VLA siden 2007.

Økonomichef Vibeke Breinholm (f. 1954) er uddannet merkonom i regnskab og revision. Hun har været ansat hos VLA siden 1987.

Workshopmodellen

Når VLA arbejder med projekter, er udgangspunktet at arkitekturen skal forbedre menneskers livskvalitet og udfoldelse. Herfra udspringer idéerne. Arkitekturens proces er at transformere idéerne til virkelighed.

Workshoppen er VLAs redskab til at generere idéer og udvikle koncepter.
Helt grundlæggende handler det om at sætte kunden og projektet i centrum.

Workshopmodellen kan bringes i spil i alle projektets i faser. Den er med til at sikre, at de rigtige idéer bringes i spil på det rigtige tidspunkt og ikke mindst, at alle projektets interessenter har mulighed for løbende at være en del af processen efter behov og ønske.

Arbejdsmetoden fordrer en ny organisation, hvor både designprocessen og projektets ledelse styrkes.

nyhedspil Tilbage til nyhedsoversigt