VLA logo
NYHEDSARKIV

VLA-PROJEKT AFSLUTTER BOLIGBEBYGGELSEN AF GYNGEMOSEN

 

30.05.2011

Snart begynder opførelsen af Sjælsøs syvende og sidste boligprojekt ved den gamle TV-By i Gyngemosen. VLA har tegnet projektet, som udgør over 200 boligenheder fordelt på godt 19.000 etagekvadratmeter ved Mørkhøjvej.

Boligerne er VLAs andet boligprojekt i den ’nye’ Gyngemose. Det første projekt, ’Søterrasserne’, står allerede færdigt og fuldt beboet. Ud over de to boligprojekter har VLA også tegnet tre dagligvarebutikker i den nordlige ende af den bygning, som tidligere husede DRs dekorationsværksted.


Med disse projekter fastholder VLAs tegnestue den indflydelse på området, som tegnestuen indledte i starten af tresserne med Mogens Boertmanns (VLA) TV-By, der med sit karakteristiske kontorhus blev et kultur-ikonisk byggeri i landets måske mest kendte postnummer; 2860.

Sjælsøs engagement i Gyngemosen betyder oprettelse af en helt ny bydel med boliger, erhverv, butikker og store grønne områder. Områdets øvrige boligprojekter er tegnet af Kim Utzon, Kieler Architects, Vandkunsten, Dissing + Weitling og Lundgaard & Trandberg.

VLAs andet boligprojekt bliver opført som fem blokke i fire til syv etager. Forventet byggestart er ultimo 2011.

nyhedspil Tilbage til nyhedsoversigt