VLA logo
NYHEDSARKIV

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GULD TIL GLADSAXE COMPANY HOUSE

 

 

2015.07.02

 

Vilhelm Lauritzen Arkitekter designer DK´s første DGNB GULD certificerede kontorejendom


Vilhelm Lauritzen Arkitekter har i samarbejde med NCC, Pension Danmark og EFFEKT designet Gladsaxe Company House, der som den første bygning i Danmark netop har opnået Guld i certificeringsordningen for bæredygtighed - DGNB.


Vilhelm Lauritzen Arkitekter har i designet af Gladsaxe Company House haft et tidligt og yderst skarpt fokus på at sikre den rigtige og optimale balance mellem bygningens økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. Dette fokus har nu båret frugt i form af den flotte certificering.


”Hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter har vores primære fokus altid været at skabe fysiske rammer, der forbedrer menneskers liv. Med DGNB GULD certificeringen har vi nu et konkret bevis for, at vi har opnået netop dette; at skabe sunde og gode rammer for de mennesker, der i det daglige bruger de bygninger, vi designer - det er vi meget stolte af,” siger Thomas West Jensen, partner hos VLA.

Adm. direktør Marius Møller, NCC Property Development udtaler:
I Gladsaxe Company House får man en meget klar og mærkbar oplevelse af, hvad det betyder at arbejde i et bæredygtighedscertificeret hus af denne kaliber. I dag udvikler vi udelukkende certificeret kontorbyggeri. Det giver større værdi for lejerne i form af bedre indeklima, større trivsel og lavere energiforbrug, og det giver investorerne en større tryghed for værdi på den lange bane.”


PensionDanmark har de seneste år investeret i otte nyopførte erhvervsejendomme, som enten er eller vil blive certificerede, når de står klar.


"Vi er meget stolte af, at denne enestående ejendom får dette unikke stempel. Som ansvarlig investor lægger vi stor vægt på bæredygtighed i de ejendomme, vi investerer i. Både af hensyn til klimaet, men først og fremmest fordi bæredygtighed er med til at gøre ejendommene attraktive. Det bidrager i sidste ende til at sikre medlemmerne gode afkast i en længere årrække," siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

DGNB


DGNB er i dag en af verdens førende standarder, når det gælder bygningers bæredygtighed, og DGNB GULD er det højeste niveau for certificering, som tildeles ejendomme, hvor den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed er i top.


Siden indførslen af DGNB i Danmark i 2012 er 52 bygninger blevet enten certificerede, præcertificerede eller tilmeldt certificering. Og Gladsaxe Company House er den første herhjemme til at opnå Guld-certificering.


Fakta

  • Ejer: PensionDanmark
  • Udvikler: NCC Property Development A/S
  • Entreprenør: NCC Construction Danmark A/S
  • Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter/EFFEKT
  • Areal: 15.400 m2 i 9 etager
  • Certificering: DGNB Guld

For yderligere information, kontakt venligst Thomas West Jensen, partner hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter,
tlf. +45 3269 9000 – email twj@vla.dk

nyhedspil Tilbage til nyhedsoversigt