VLA logo
NYHEDSARKIV




NYT NEUROREHABILITERINGSHUS GLOSTRUP HOSPITAL

 

 

2012.01.04

 

Vilhelm Lauritzen Arkitekter er i et konsortium med NORD architects prækvalificeret til konkurrencen om det nye Neurorehabiliteringshus ved Glostrup Hospital.

Teamet inkluderer tillige Lemming & Eriksson og GHB Landskab som underrådgivere, samt YLP arkitekter og ÅF infrastruktur som konsulenter.

Formålet med det nye Neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital er at skabe optimale fysiske rammer om rehabiliteringen af patienter med skader på rygmarven eller med traumatiske hjerneskader.

Den nye bygning, der samlet kommer til at andrage 21.000 m2, skal bl.a. rumme 103 moderne sengestuer, fælles rehabiliteringsfaciliteter, ambulatorier og forskningsområder. Inddragelsen af den omgivende park i behandlingen er ligeledes et væsentligt parameter i konkurrencen.

Det er visionen, at det nye center skal give patienter, pårørende og personale unikke og optimale genoptræningsmuligheder i hjemlige rammer, skabe nye muligheder for samarbejde mellem hospital, kommune og praksis samt tilbyde optimale forhold for forskning, uddannelse og udvikling.

Det nye Neurorehabiliteringshus forventes at stå færdigt i 2018.


nyhedspil Tilbage til nyhedsoversigt