VLA logo
NYHEDSARKIV

NYT PSYKIATRISYGEHUS I SLAGELSE VINDER FARVEPRISEN 2016

 

 

2016.06.07

Farveprisen 2016 er tildelt Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Karlsson Arkitekter og kunstner Malene Landgreen for arbejdet med farvesætningen af udsmykningen af det nye psykiatrisygehus i Slagelse.

Farveprisen uddeles af Danske Malermestre og Kirsten & Freddy Johansens Fond, og prisen blev overrakt på det nye store psykiatrisygehus, som har mere end 50 forskellige farver fordelt over de 44.000 m2.

Farvepriskomiteen har i deres bedømmelse vægtet bevidsthed og samspil: ”Prisen er tildelt for arbejdet med farvesætningen og udsmykningen af Psykiatrien Slagelse; for det bevidste valg af farver – afdæmpet og dog udfordrende. Samtidig gives prisen for det velovervejede samspil mellem farvesætning og arkitektur; overalt skaber farverne sammen med det transparente byggeri unikke oplevelser.

Det nye psykiatrisygehus i Slagelse blev indviet i august 2015, og bag projektet står Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Karlsson Arkitekter, som i fællesskab i 2010 vandt projektkonkurrencen.

Læs mere om nyt psykiatrisygehus i Slagelse her, og se farveprisens diplom her

Foto: Jens Lindhe og Malene Landgreen

nyhedspil Tilbage til nyhedsoversigt