VLA logo
NYHEDSARKIV

FØRSTE SPADESTIK PÅ MARMORBYENS
2. ETAPE

 

 

2015.06.18

 

Den 17. juni 2015 blev der taget første spadestik på næste etape i det 14.000 m2 store boligbyggeri på Marmormolen, Marmorbyens boligblok Vest.


I det flotte vejr blev der holdt taler af Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn, Helen Kobæk, adm. direktør i PenSam samt Martin Palmquist, direktør i NCC Construction Danmark.


Den positive stemning og glæde over byggeriet blev fremhævet under talerne:


Marmormolen er en af Københavns mest fremtrædende placeringer. Her er udsigt til havnebassinerne og central beliggenhed nær Østerbro, S-tog, kommende metrostation og Århusgadekvarteret på den anden side af havnebassinet. Det er vigtigt, at kvaliteten i byggeriet går hånd i hånd med placeringen, og jeg glæder mig over, at vi i samarbejde med PenSam opfører dette smukke og gedigne byggeri,” sagde adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn.


Etapens boliger på mellem 80 og 140 m2 forventes klar til indflytning primo 2017, hvor boligblok Øst har fastsat indflytning dette efterår, med knap 80 % af de 140 boliger udlejet på nuværende tidspunkt.


Marmorbyen kommer til at ligge markant placeret i umiddelbar nærhed af den nye FN-By, med kanaler og havnebassiner på tre af de fire sider - en naturlig forlængelse af østerbrokvarteret ud mod havnen. Boligerne bliver primært tre til fem etager høje og udlagt i længer, udført i den enkle og smukke nordiske boligtradition.


Vilhelm Lauritzen Arkitekter vandt i 2013 konkurrencen om den nye boligø i samarbejde med NCC Construction Danmark.

Luftfoto, forside: By & Havn/Ole Malling

nyhedspil Tilbage til nyhedsoversigt