VLA logo
NYHEDSARKIV

REJSEGILDE PÅ SIDSTE ETAPE AF MARMORBYEN

 

 

2016.05.19

 

Der blev serveret mad og drikke efter bedste tradition for håndværkere m. fl. i forbindelse med rejsegildet på sidste etape af Marmorbyen, boligblok Vest.

Både det gode samarbejde med de involverede parter og projektets udformning fik ros i talerne holdt af Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn, Helen Kobæk, adm. direktør i PenSam samt Martin Palmquist, direktør i NCC Construction Danmark:

Det 14.000 m2 store boligbyggeri på Marmormolen, med i alt 131 boliger på mellem 80 og 140 m2, forventes klar til indflytning ultimo 2016. Boligerne bliver primært tre til fem etager høje og udlagt i længer, udført i den enkle og smukke nordiske boligtradition, og omgivet af afvekslende beplantning med plæner som oaser.

Jeg er stolt af at være en del af den proces, som det har været at udvikle et industriområde til et grønt boligkvarter. Og det bør alle involverede være’, sagde adm. direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen.

Marmorbyen ligger markant placeret i umiddelbar nærhed af den nye FN-By, med kanaler og havnebassiner på tre af de fire sider - en naturlig forlængelse af østerbrokvarteret ud mod havnen.

Vilhelm Lauritzen Arkitekter vandt i 2013 konkurrencen om den nye boligø i samarbejde med NCC Construction Danmark. Boligblok Øst stod færdig sommeren 2015, med alt udlejet på indflytningsdagen.

Kreditering forsidefoto: By&Havn/Aerodan

nyhedspil Tilbage til nyhedsoversigt