VLA logo
NYHEDSARKIV

VILHELM LAURITZEN ARKITEKTER NOMINERET TIL 2 MIPIM AWARDS

 

 

2015.01.2015

 

Vilhelm Lauritzen Arkitekter er i år nomineret til 2 ud af 3 danske MIPIM Awards.


De to projekter er:
Best Residential Development: Krøyers Plads 1, København.
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter og COBE.
Developer: NCC Bolig.

Best Futura Mega Project: New North Zealand Hospital, Hillerød.
Arkitekt: Herzog & de Meuron i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
Developer: Region Hovedstaden.


Den sidste af de tre danske nomineringer tilfalder I år:
Best Futura Project: Køge North Station, Køge. Arkitekt: COBE.

Vilhelm Lauritzen Arkitekter er naturligvis også i år repræsenteret på Ejendomsmessen i Cannes, der i år finder sted i dagene 10. til 13 marts.


Læs mere om MIPIM Awards her

Kort om de to projekter


Krøyers Plads


De moderne pakhuse på Krøyers Plads er udviklet efter en række bæredygtighedsprincipper, således at byggeriet opfylder behovet for miljømæssige, sociale, økonomiske og ressourcefokuserede aspekter i byggeriet.


Boligerne på Krøyers Plads er det første lejlighedsbyggeri i Danmark, som har opnået det nordiske miljømærke Svanen. Kravene til svanemærket byggeri er bl.a., at det skal være mindst 25 % mere energieffektivt end gældende lovkrav.

Byggeriet på Krøyers Plads er næsten 40 % bedre end de nuværende lovkrav og lever dermed op til de nye krav, som træder i kraft i slutningen af 2015.


Svanemærket er det nordiske miljømærke, hvor kriterierne vedtages i Nordisk Miljømærkenævn. I Danmark administreres ordningen af Miljømærkning Danmark, som er en del af Dansk Standard.

Læs mere om Krøyers Plads her

Nyt Hospital Nordsjælland


Nyt Hospital Nordsjælland bliver patienternes hospital. Et moderne hospital, i en meget human skala, hvor nærhed og tryghed har første prioritet. Baseret på en organisering og en grundlæggende idé, som er modsætningen til det monumentale, er kontekstuel og i pagt med det landskab, det skal bygges i.


Hospitalet kommer til at ligge som en pavillon midt i en skov lidt syd for Hillerød og er både imødekommende og gennemtænkt ned i alle logistiske og kliniske funktioner.

Modsat traditionelle hospitalsmaskiner er arkitekturen holdt i en menneskelig skala og tilpasset det omkringliggende landskab. På sit højeste sted er hospitalet kun fire etager højt. Designet er fleksibelt og kan tilpasses udviklingen i 2020 såvel som 2050.

Læs mere om Nyt Hospital Nordsjælland her

nyhedspil Tilbage til nyhedsoversigt