VLA logo
NYHEDSARKIV

 

 

 

 

 

REJSEGILDE PÅ NOVO NORDISK VTC I SØBORG

 

 

2014.09.24

 

Vejret var perfekt, da der blev afholdt rejsegilde onsdag d. 17. sept. 2014 på VTC-bygningen på Vandtårnsvej i Søborg.

Palle Gyldenløve fra Nordea Ejendomme, som ejer bygningerne, holdt dagens første tale. Knud Jørgensen og Steen Niebling fra totalentreprenøren Akticon fortsatte talerækken og afsluttede med et trefoldigt leve for byggeriet, inden der blev serveret pølser og drikkevarer.


Den fremtidige lejer er Novo Nordisk, som også lejer de to bygninger VTA og VTB på Vandtårnsvej. Bygningen VTC er beliggende midt mellem disse to bygninger, og bygningens stueetage skal danne forbindelsesled til de eksisterende bygninger VTA og VTB. Stueetagen indeholder reception, mødecenter og et stort samlingsrum til alle medarbejdere i alle tre bygninger. På bygningens 1.-3. sal indrettes 550 innovative arbejdspladser med tilhørende møderum og medarbejdercaféer.


Bygningen VTC ender op på i alt 8.000 m2 over jordniveau. Bygningen fremstår som en stram, selvstændig bygning med facader som hælder 5 grader udadtil, med facader udført som ”structural glazing”. Bygningen overholder kravene til BR 2015.


Vilhelm Lauritzen Arkitekter har skitseret og projekteret VTC i tæt samarbejde med Novo Nordisk, Nordea Ejendomme og Akticon. Akticon er garant for at overholde den stramme tidsplan.

Læs mere om projektet her

nyhedspil Tilbage til nyhedsoversigt